Foreningens historie

Udkast til en haveby
Jorden hvorpå haverne i dag ligger har tilhørt gården "Hermosegård" i Brøndbyvester. Gården havde et tilliggende på 100 tdr. land, tillige med et strandlod på 6. tdr. land. Brøndby kommune overtog gården og de tilhørende jorde efter grosserer Petersens arvinger og forpagtede den derefter til en landmand.
I foråret 1963 begyndte forhandlingerne mellem Kolonihave-forbundet og kommunen om leje af jorden til kolonihaver. Den 21. november blev der afholdt møde i Kolonihave-forbundet med deltagelse af landinspektør Høime Hansen og havearkitekt Mygind, som fik til opgave atudarbejde et udkast til en haveby. Dette på trods af, at der ikke var opnået endeligt tilsagn fra kommunen.
Den 30. januar 1964 havde Kolonihaveforbundet fra Brøndby kommune fået et acceptabelt udkast til en lejekontrakt, med jorden til rådighed fra den 1. april 1964. Lejekontraktenblev endelig underskrevet den 6. april 1964 med en løbetid på 30 år.
Sidens top

Syv haveforeninger
Der blev dengang anlagt syv haveforeninger. De fik navnet Brøndbyernes Haveby, afd. I, II, III, IV, V/VI (Rosen) og VII. Haveforeningerne lå dels på statsjord dels på kommunal jord.
Skillelinien var Mosebjergvej.
Vores haveforening ligger på kommunal jord og hed de første mange år afd. II.
Sidens top

Havearkitekt Mygind forklarer sin idé med haver i rotunder
Den 29. april 1964 blev der indkaldt til et orienterende møde i Studenterforeningen, hvor bl.a. havearkitekt Mygind forklarede om sin ide med at lægge haverne i rotunder, og hvorfor hækkene skulle skrå ind mod midten.
Idéen havde han fra de gamle landsbyer, hvor folk mødtes ved brønden i midten af landsbyen og udvekslede nyheder. At hækkene skulle skrå ind mod midten, havde den praktiske virkning, at der ellers ikke ville komme ret meget lys og sol til planterne i spidsen, hvor bredden kun er ca. 5-6 meter. Jorden ville derfor blive "sur".
Rotundeløsningen med de skrånende hække, gav ligeledes mulighed for, at folk, hvis de ville være sig selv, kunne blive ved huset, og var de i "snakkehjørnet", kunne de gå frem i haverne.
Sidens top

Konstituerende generalforsamling
Den 12. juni 1964 var der konstituerende generalforsamling I Folkets Hus.
Herefter kom der gang i anlæggelsen af haveforeningen.
Ved etableringen var der sat træer og buske i hver have, samt tjørne- og bøgehække rundt om haverne. Ude mellem græsfortovet og parkeringspladsen var der sat kirsebærtræer og solbærbuske.
Haveforeningen består af 284 haver. Der er 12 rotunder i alt. Der er 24 haver i de 11 rotunder, og 20 haver i den 12. rotunde. Havernes gennemsnitsstørrelse er på 410 m2.
Sidens top

Anlæggelse af veje, vand og strøm m.m.
Fra begyndelsen var der hverken veje eller indlagt vand.
Vandet skulle hentes i dunke fra en vandpost på Mosebjergvej. Betydningen af anlagte veje samt hvor stort ens vandforbrug var, og hvor tungt det var at bære, kan de første beboere tale med om. Det var derfor en stor lettelse da veje og vandledninger blev anlagt.
Senere kom der elektricitet på området. Selv om det var dyrt glædede man sig til at få lagt strøm ind i haven, så man slap for at købe isblokke til isskabet, og for at bruge gas eller petroleum til madlavning og opvarmning.
I efteråret 1968 blev friarealerne beplantet med træer af forskellig art. For at spare på udgifterne, var det medlemmerne selv der plantede træerne mod Ringvejen.
Sidens top

Foreningens første blad
I 1968 udkom medlemsbladet "Rotunden" første gang. Efter et par år stoppede det for senere at genopstå i kortere perioder.
I dag hedder bladet "Siden sidst". Det udkommer et par gange i sæsonen.
Sidens top

Foreningshuset
I mange år havde foreningen et lillebitte hus, som fik øgenavnet "iskagehus" på grund af sin ringe størrelse.
Det stod ved indkørslen til haveforeningen.
På generalforsamlingen i 1986 blev et tidligere fremsat forslag, om bygning af et rigtigt foreningshus, vedtaget. Huset blev bygget med en tilhørende pergola.
Pergolaen har siden sin tilblivelse været medlemmernes samlingspunkt både under private former og under foreningsarrangementer.
Huset brændte i 2004, men nu er der opført et nyt moderne foreningshus.
Sidens top

Forlængelse af kontrakten med navneændring
I 1994 blev lejemålet forlænget til år 2003, og i 1996 tillagdes yderligere 25 år i forbindelse med kloakering af området.
I forbindelse med forlængelsen af lejemålet i 1994 besluttede bestyrelsen af udskrive en konkurrence om en navneændring.
Der kom mange navneforslag. Festudvalget, der var dommere, valgte "Haveforeningen Harekær", da der var og stadig er mange harer på friarealet.
Sidens top

Virkningen af kolonihavenloven
Noget af det mest betydningsfulde er vedtagelsen af Kolonihaveloven i 2002. Det betyder, at haverne nu er varige, og skulle kommunen ønske at bruge området til andet formål, skal der først skaffes anden jord til kolonihavens beboere.
Sidens top

Ovenstående er uddrag af "Et tilbageblik I anledning af H/F Harekær´s 40-års Julilæum" af Skjold H. Elken, Have 103

Et udvalg af billeder fra årets Petanque-turnering (Klik på et biledet og se det i større størrelse)

H/F Harekær er en populær og efterspurgt kolonihaveforening, hvorfor der er stor efterspørgelse efter ledige haver. Se mere under "HAVESALG"

Kontakt til hjemmesiden med spørgsmål eller gode ideer, klik her  web.harekaer@gmail.com